• Duster er en pragmatisk konstrueret og indrettet bil med god brugsværdi - og så er den billig.

  • Dacia Duster til 140.000 kr. mellem hvide nummerskilte og 90.000 kr. plus moms mellem gule eller 2-farvede skilte. Dét giver plads til lidt ekstra i budgettet.

Dacia Duster – en billig succes

På bare fire år har Dacia produceret flere end 1,0 mio eksemplarer af den populære SUV

Dacia Duster kan uden omsvøb betegnes som en billig succes – i positiv forstand! Bilen byder på fortrinlige egenskaber i forhold til prisen, og det er utvivlsomt en væsentlig del af forklaringen på bilens forrygende succes.
I løbet af kun fire år er der allerede produceret flere end 1,0 mio eksemplarer af den fransk-japanske-rumænske SUV, der trækkes af en dieseldrevet Renault-motor.

Produceres på fem fabrikker

Dacia Duster produceres på fem forskellige fabrikker og sælges verden over – nogle steder med Dacia-emblem og andre steder med Renaults kendte rhombe-emblem. Dustere, som sælges i Danmark, er produceret på Pitesti-fabrikken i Rumænien.
Faktisk er Duster Renault-gruppens absolutte bestseller på verdensplan. De fem største markeder for bilen er Rusland, Frankrig og Brasilien – bil nummer 1,0 million blev i øvrigt produceret på fabrikken i sidstnævnte land – Indien og Tyskland.
I 2013 var det samlede salg af Duster 376.000 eksemplarer.

Otte ud af ti vælger diesel

Også i Danmark har Duster-salget overgået forventningerne.
– Vi ligger over vores salgsmål for Duster og er meget tilfredse, siger Thomas Kohl, produktansvarlig for Dacia i Danmark, og tilføjer: – Kigger man på hvilke modeller der sælger er det ikke overraskende, at otte ud af ti er med dieselmotor og størstedelen med 4×4. Mere overraskende er det måske, at kunderne næsten uden undtagelse vælger det højeste udstyrsniveau, siger Thomas Kohl.

Billigt ekstraudstyr

Nu er det ikke kun prisen på Duster som sådan, der er lav, for ekstraudstyr til bilen er også billigt. Dét giver bilkøberne gode muligheder for at shoppe fra listen over ekstraudstyr og stadig anskaffe sig en ny bil med god brugsværdi inden for rammerne af et beskedent budget.
Vi har fornylig testet Duster med Renaults velkendte 1.5-liter dCi-dieselmotor, og konkluderede efterfølgende, at den rummelige og på sin vis velkørende model giver meget bil og brugsværdi for pengene.

Læs om testen af Dacia Duster her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *