• Citroëns nye varebil. Den hedder Spacetourer og er bygget på samme platform som Citroën Picasso.

Citroëns nye kassesucces

Citroën løfter sløret for deres nye model Spacetourer, som skal erstatte Jumpy

Der er godt nyt til dig, hvis du er frankofil håndværker. Citroëns nye varebil kommer nemlig allerede til efteråret. Modellen hedder Spacetourer, og skal erstatte den gamle model Jumpy, og ligesom den gamle model, er den igen et samarbejde mellem Citroën, Peugeot og Toyota.

Cactus er Citroëns største varebil

Den nye model kommer med to forskellige akselafstande på enten 2,92 og 3,27 meter, og med varierende udhæng giver det i alt tre forskellige størrelser. XS på 4,60 meter med kort akselafstand, og M på 4,95 og XL på 5,30 meter med lang akselafstand.

Picasso

Citroën SpaceTourer er udstyret med en ny variant af den modulopbyggede platform EMP2 fra C4 Picasso og Grand C4 Picasso. Den forreste del er den samme med de fordele, det indebærer omkring placering af de forskellige mekaniske komponenter som motor og gearkasse samt for dele i det elektriske system som batteri, ledningsnet m.m.

Den øvrige del af platformen er specielt udviklet til Spacetourer. Konstruktionen er forstærket og udstyret med ny for- og bagbro, og det gør den i stand til bære en last på op til 1.400 kg. Samtidig anslår Citroën, at man sparer mellem 100 og 300 kg i forhold til konkurrenterne ved at anvende EMP2-platformen.

Toyota Proace vinder på rutinen – uanset prisen

Med platformen følger også motorer, som vi kender fra Citroëns personbilsprogram. I XS-udgaven er mindste motor en BlueHDi 95, mens mest økonomiske bliver BlueHDi 115 med 6-trins manuel gear. Med den motor kan den nye varebil køre op til 19,6 km/l. Kraftigste motor bliver en BlueHDi 180 med EAT6-automatgear.

Den nye platform skal nok give gode køreegenskaber, og lavt forbrug og masser af plads, får Spacetourer til at lyde som en kommende succes.c

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *