Citroëns Cactus årets bedste design

En jury bestående af bildesignere og andre sagkyndige fra bilindustrien har skuet den nyeste bilårgang på detaljerne for at finde den model, som kunne gøre sig fortjent til titlen som ”Production Car Of The Year, og afgørelsen faldt ved det internationale motorshow i Genève: Citroën C4 Cactus.
Medlemmerne af juryen, som er nedsat af online-magasinet Car Design News, skulle hver vælge tre favoritter iblandt 12 udpegede finalister – serieproducerede bilmodeller. C
actus var også nomineret til titlen World Car Of The Year 2015, der afsløres ved det internationale motorshow i New York i næste måned, men blev i opløbet siet fra sammen med BMW 2-serie Active Tourer, Hyundai Genesis, Jeep Renegade, Mazda2, Mini Hardtop og Nissan Qashqai.
Tilbage er finalisterne i dén runde: den europæiske Car Of The Year 2015, VW Passat, Mercedes-Benz C-klsse og Ford Mustang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *