• C4 Cactus benævnes ganske vist som en C4, men er reelt baseret på en forlænge C3-platform.

  • Cactus kommer også som varebil.

  • Selvom C4 Cactus skiller sig lidt ud, kan den også fås i et mere diskret farvespil.

  • Bilens flanker beskyttes af de såkaldte Airbumps, som er luftfyldte feltet på sidedørene.

  • At Citroën har tænkt Cactus som en livstilsbil vinder denne prototype til en terrængående variant med øget frihøjde om. Cactus udspringer af konceptbilen C-Cactus, som blev blev vist i 2007.

  • Fra september bliver gadebilledet piftet op med den nye C4 Cactus.

  • For brugere af varebiler bliver Cactus interessant som alternativ til flere lignende biler, dersom varerummets kapacitet og bilens pris bliver tilpas attraktiv.

  • Der foreligger endnu ikke detaljer om hverken personbilens bagagerumskapacitet eller størrelsen på varerummet i en Cactus indrettet som varebil.

  • Sådan bliver kabinen i den kommende C4 Cactus.

Citroën stikker med Cactus

Citroën lancerer i september en livstilsbetonet model med flere nye tekniske løsninger

C4 Cactus er navnet på en ny Citroën-model, der stod som trækplaster på standen ved det årligt tilbagevendende internationale motorshow i Genève i marts, og den adskiller sig fra de øvrige både ved navnet, faconen og udstyret – især på grund af de spektakulære Airbumps.
Sidstnævnte er betegnelsen for luftfyldte felter af syntetisk materiale, som beskytter bilens flanker, så man kan forvente at parkere sin Cactus i selv smalle P-båse uden at bilens døre af den grund bliver skæmmet af ”P-eksem“.

Også med NOx-katalysator

Cactus får dansk premiere i september både som personbil og varebil og i flere motorvarianter.
Dels en 3-cyl. VTI-benzinmotor på 1,2 liter og 82 hk og dels en 4-cyl. HDI-dieselmotor på 1,6 liter og 92 hk samt en 100 hk Blue HDI med såvel partikelfilter, et såkaldt oxidationskatalysator til at rense motorens udstødning for kulilte og kulbrinter samt en katalysator, som renser udstødning for giftige nitrogenoxider – de såkaldte NOx’er – og dét er noget nyt.
Mens der politisk har været lagt og fortsat lægges stor vægt på nye bilers CO2-udslip ved præmiering i form af reduceret afgiftsbelastning for lavt udslip, har udslippet af NOx’er ikke været genstand for nogen overvældende poitisk opmærksomhed.

1,2 liter med 110 hk

Men nu kører Citroën med ny katalysatorteknik tværs over dette hjørne af problemer, der kan knyttes til bilers udstødning og belastning af miljøet.
Desuden kommer Cactus-serien til at omfatte en ligeledes 3-cyl. og turboladet e-THP 1,2-liter benzinmotor med 110 hk og 205 Nm.

Baseret på C3-platformen

C4 Cactus er forhjulstrukket og baseret på samme platform som C3-serien, men har en akselafstand, som ligger tæt på C4-modellen, omend den er 200 kilo lettere end denne.
Dét – og et optimeret materialevalg – har betydning for såvel bilens køredynamiske egenskaber som for kørselsøkonomien.

Airbags i loftet

Bilen er udviklet på basis af en grundig analyse af bilejeres adfærdsmønster og præsenterer nytænkning i flere detaljer.
Foruden de nævnte Airbumps er der tale om en anderledes installering af f.eks. den forreste passagerairbag, som er placeret i loftet fremfor i instrumentbordet, og derved er der blevet plads til et større handskerum med en klap, der åbner opad i stedet for nedad mod passagerens knæ og skinneben.

Interessante normtal

Citroën Cactus bliver et alternativ til livstilsbetonede biler som Renault Captur og Nissan Juke, og med det nævnte motorprogram vil den være udstyret til at matche disse og mange andre konkurrenter.
De tre motorer glimrer med markante normtal og lave CO2-udslip, hviket sikrer modellen lave afgifter.
VTI 82-motorens gennemsnitlige normtal er 22,2 km/l og CO2-udslippet 104 g/km, e-THP 110-motorens normtal er ligeledes 22,2 km/l og udslippet 107 g/km, mens 1,6 BlueHDI 100 har et normtal på 32,2 km/l og et udslip på 82 g/km.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *