Citroën Méhari fylder 45

Citroën kan i weekenden den 8.-9. juni markere 45-året for en af forne tiders små, pragmatiske og lav-tekniske varebiler, nemlig den simple bølgeblik-model Méhari. Det giver en international fanskare i almindelighed og den franske ”Amicale Citroën France“-sammenslutning i særdeleshed noget at fejre, idet sidstnævnte samtidigt har 30 års jubilæum. Siden 2009 har Mehari-entusiaster deltaget i den franske Autodrome Héritage Festival og i år er der lagt op til et get-together for såvel entusiaster og samlere som medlemmer af den franske Méhari-klub. Citroën markerer årsdagen med en udstilling af forskellige varianter af den forkætrede model, som i perioden fra 1968 til 1988 blev produceret i 144.963 eksemplarer, bl.a. den 4-hjulstrukne udgave, der lægeholdet benyttede i det første Paris-Dakar Rally tilbage i 1979-1980.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *