BMW pønser på Gran Tourer Van

Dansk juli-premiere på større modelvariant i 2-serien - også i van-udgaver

BMW 2-serie indgår i det danske importselskabs eksisterende modelprogram med en Active Tourer Van-udgave til registrering på gule eller 2-farvede nummerskilte, men der er en større variant undervejs – noget i retning af en serie 2,5 variant.
Den nye 2-serie Gran Tourer ventes til Danmark omkring juli og ifølge Mette Lolholm, Corporate Communications Specialist hos BMW, vil importselskabet naturligvis se på mulighederne for at indrette den nye modelvariant også som varebil.

Kompakt, men rummelig

Moderselskabet i München beskriver Gran Tourer som en bil med generøse pladsforhold og vidtrækkende fleksibilitet og brugsværdi – bilen har som udgangspunkt en 7-sædet kabine, men vil efter ombygning byde på endnu mere plads end den eksisterende Active Tourer Van.
Trods relativt kompakte ydre mål – 4556 millimeter i længden, 1800 millimeter i bredden og 1608 millimeter i højden – vil den ved fuld udnyttelse af det variable bagsædearrangement i personbiludgaven kunne rumme op til 1905 liter, hvilket peger i retning af et pænt stort varerum.

Gunstige normtal

Hvordan modelsplittet vil blive, er for tidligt at sige noget om, men BMW har streget op til en serie med fem turboladede 3- og 4-cylindrede motorer med ydelser fra 116 til 192 hk og mulighed for kombinering med 4-hjulstræk – modelprogrammet vil fra starten omfatte en 4-hjulstrukket 220d xDrive Gran Tourer. Brændstofforbruget er opgivet til mellem 3,9 og 6,4 liter per. 100 kilometer svarende til en ydelse på mellem 25,6 og 15,6 kilometer per liter, mens CO2-udslippet – afhængigt af motorvariant – vil være mellem 104 og 149 gram per kilometer.

Veludstyret

Udstyrsmæssigt behøver man næppe at spekulere over, om der mangler noget, for kombineret med BMWs’s EfficientDynamics-system er der sørget for optimal køredynamik.
Og i kabinen vil BMW’s Head-Up Display, Traffic Jam Assistant, Park Distance Control, Cruise Control, ConnectedDrive infotainment-program, iDrive-system bidrage til optimering af sikkerhed og komfort.

Modelsplittet

BMW Gran Tourer
(Hk, Nm, 0-100 km/t, topfart, km/l, CO2 g/km)
218i – 136, 220, 9.8, 205 (203), 18,7 (19,1), 123 (126)
220i – 192, 280, 7.9 (7.8), 224 (223), 22,3 (20,8), 145 (138)
216d – 116, 270, 11.4, 192, 14,5, 108
218d – 150, 330, 9.5, 205 (203,) 15,5, 115
220d xDrive – 190, 400, 7.8, 217, 17,3, 129

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *