BMW bag off-road kursus ved Goodwood

Land Rover har i mange år afviklet kurser for selskabets kunder, så de kan få det optimale ud af deres 4-hjulstrukne biler, og nu har BMW taget tråden op med et kursuscenter ved herresædet Goodwood, som har arealer egnet til off-road kørsel.
BMW, som tidligere ejede Land Rover, har i mange år afviklet kurser i avanceret køreteknik, men ”Ultimate Driving At Goodwood powered by BMW“ er noget nyt.
Kurset omfatter fire elementer, Adventure, Performance, Academy og Ultimate, men det er det førstnævnte, som handler om terrænkørsel, og det foregår i BMW X3 og X5 ad en godt 50 kilometer lang og udfordrende rute rundt på det 100 hektar store gods.
Et tilsvarende kursus for BMW-ejere findes ikke i Danmark, hvorimod Tirsbæk Gods ved Vejle driver et autoriseret Land Rover Experience Center med certificerede instruktører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *