BMW 1-serie med masser af plads

En BMW 1-serie Gran Turismo med plads til syv sæder? Dét er hvad der bl.a. summes om i den internationale rygtesmedie. Kan platformen til 1-serie strækkes til at udvikle en 7-sædet GT-stylet forhjulstrukket MPV-model, kan den vel også blive rummelig nok til at imødekomme de firkantede danske krav til indretningen af varerummet i biler med gule eller papegøjefarvede nummerplader. BMW finder til stadighed sprækker i modelpaletten til nye nichemodeller, så måske kan den blive klar til lancering i slutningen af 2014. Den udstyres tilsyneladende med en 3-cyl. turboladet benzinmotor på 1,5 liter eller en mere kraftfuld 4-cyl. motor. Plug-in hybrid og 4-hjulstrukne modeller er ligeledes på programmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *