• To amerikanske biltyve har haft adgang til særligt forhandler-software, som har gjort dem i stand til at stjæle op mod 100 biler.

Biltyve laver selv nye nøgler

To biltyve brugte bærbar computer og særlig forhandler-software til at stjæle op mod 100 biler i USA

I starten af august blev to unge mænd anholdt i Huston, Texas for at have stjålet omkring 30 Jeep Wrangler og Cherokee-modeller med ikke meget andet end en bærbar computer. Nu er det kommet frem, at de har haft adgang til en helt særlig software, som kun forhandlere normalt bruger.

Hackere stjæler 30 Jeeps

Softwaren hedder DealerConnect, og hvis du blot har bilens stelnummer, kan du få adgang til hele Fiat Chrysler-koncernens amerikanske database over biler og derfra omprogrammere bilens tyverialarm til at acceptere en ny fjernbetjening. Et overvågningskamera har fanget den ene af de to tyve i at bryde en Jeep Wrangler op og køre væk på under syv minutter.

Bål og brand

Den slags avanceret software er selvfølgelig rigtig uheldig at have svævende rundt hos mere eller mindre ærlige personer, så FCA USA lover nu bål og brand. Konkret har de ifølge Automotive News skærpet ansvarsfraskrivelsen for programmet, så man enten civilretsligt eller strafferetsligt vil forfølge enhver, der videregiver nøglekoder, tyverisikringer eller andre sikkerhedsforanstaltninger til uautoriserede personer.

Jeep Cherokee hacket – nu tilbagekaldes 1,4 mio. biler

Ifølge avisen Houston Chronicle har de to biltyve stjålet op mod 100 biler, som enten har været Jeep Wrangler, Cherokee eller pickups fra Dodge. Man regner med, at de mange biler er blevet fragtet over grænsen ind i Mexico, hvor de ikke længere bliver genkendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *