Bilia stopper, Ford kører videre

Selvom det svenske selskab Bilia har valgt at opgve det danske marked ved enten at sælge eller lukke de fem bilhuse, det har i det storkøbenhavnske område, vil de pågældende bilhuses Ford-kunder kunne forvente en god geografisk dækning i Ford Motor Companys forhandlernet i området. Ifølge en officiel bulletin fra Ford undersøges det i øjeblikket, hvordan man får kompenseret for de huller, der måtte opstå som følge af Bilia A/S’ ønske om at trække sig ud af Danmark. Så har du været vant til at køre din varebil til et af Bilia-husene, kan du forvente, at Ford vil stræbe efter en hensigtsmæssig overflytning til en af Fords andre forhandler i lokalområdet. Bilia A/S har i dag besluttet at trække sig ud af Danmark efter 10 år med årlige underskud i størrelsesordenen 25 millioner kroner. Konkurrencen er benhård, og selvom den danske Bilia-afdeling med godt 220 ansatte i fjor omsatte for omking 850 millioner kroner, har det ikke været lønsomt nok til at undgå tab, så derfor lukker og slukker Bilia i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *