Told på luksusbiler

Som om bilindustrien ikke har nok af døje med den økonomiske krise på de europæiske markeder, kommer den måske også til at døje med en kinesisk importtold. EU har lagt en 11 pct. told på kinesiske solpaneler, og Kina svarer måske igen med en importtold på biler produceret i EU og med motorer på over 2,0 liter. Kinas handelsministerium har gjort sig visse overvejelser, og importtolden kan blive en realitet allerede fra efteråret. Det vil ramme importen af tyske luksusbiler af firmabiler fra Audi, BMW og Mercedes-Benz. Sidstnævntes eksportmodeller til Kina er alle med motorer over 2,0 liter.
Importtolden kan give Daimler-bossen Dieter Zetsche og hans folk noget at gruble over netop, som Mercedes-Benz står foran lancering af den nye S-klasse i Kina, hvilket dermed skulle booste selskabets indtjening.
S-klassen produceres kun i Tyskland, og halvdelen af produktionen sælges normalt i Kina. For BMW vil en importtold i givet fald ramme omkring halvdelen af eksporten af af 6- og 7-serie modellerne. For VW-gruppen; Audi, vil det være omkring 15 pct.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *