• Takket være et elektrisk styretøj, kan bil og trailer kontrolleres fra en drejeknap

  • Drejeknappen til Pro Trailer Backup Assist sidder nederst til venstre, tæt på førerens knæ

  • Ford's F-150 får nu et elektronisk trick, der kan få dig til at ligne en trailer-champ på bådrampen

Bak smart med den nye Ford F-150

Ford introducerer ny feature i pickuppen F-150, som lader dig bakke trailers kun ved hjælp af en drejeknap

Den nye Ford F-150 er noget af en teknologisk landevinding i et ellers ekstremt konservativt segment – det amerikanske pickupmarked. Det er her, hvor køberne tror på våben, ‘freedom’ og Gud, og en pickup skal helst kunne trække det halve af Jorden, og om nødvendigt mose en gruppe muslimske selvmordsbombere uden at få den mindste ridse.

Ford bygger 11-trins automatgear

Mange af de ting kan den nye Ford F-150 sikkert også, men designerne har bestræbet sig på at gøre den nye model, som blev introduceret i år, mere økonomisk. Blandt andet har man brugt mange aluminiumskomponenter, så F-150 har tabt omkring 317 kg. Den nye model får også en 10-trins automatgearkasse i 2017. I jagten på at spare brændstof bruger man nu også elektrisk styretøj, og det har givet Ford ingeniørerne en god ide, som kan betyde, at du i fremtiden ikke behøver at gøre dig selv til grin, når du skal bakke med trailer på genbrugspladsen.

Trailer pro

Pro Trailer Backup Assist hedder Ford’s nye system. Fordi styretøjet ikke længere er mekanisk, men elektrisk, er det i princippet muligt at styre bilen med alt, der kan afsende et elektronisk signal. I dette tilfælde har Ford valgt en drejeknap, der er monteret til højre for førerens knæ. I kombination med bilens bakkamera, kan bil og trailer altså styres direkte fra en drejeknap.

Ford Transit klar til eventyr

Det geniale ved systemet er, at man slipper for at dreje rat og bilens forhjul i modsatte retning af, hvor traileren skal hen, som jo ellers kræver ganske meget hjernekapacitet. I stedet ser man bare blot bilens bagende og traileren igennem bakkameraet, og så drejer man i den retning, man ønsker. Speederen skal der ikke tænkes på, for systemet har en prædefineret hastighed til manøvrene, så alle kan være med uden at komme galt afsted. Pro Trailer Backup Assist bliver introduceret på 2016-modellen af F-150.

Supersællert

Ford F-150 er ikke bare populær i USA – den ER overalt. F-serien har eksisteret siden 1948, og har været den bedst sælgende bilmodel i USA i de sidste 32 år. I 2015 forventes det, at der bliver solgt over én million F-150 modeller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *