• Audi TT Offroad er den seneste 4-hjulstrækker fra specialisterne i Neckarsulm, og der kommer flere endu.

  • Q5 er den mellemstore SUV i Q-serien, og sammen med de øvrige modeller i familien, tegner den sig for omkring 45 pct. af Audi-salget.

  • Q3 er i skrivende stund fortsat den mindste model i Q-serien, men skal man tage Audi-bossen Stadler på ordet, vedbliver den nok ikke med at være dét.

  • En lille Q1 har været på tale i nogen tid, men endnu er der ikke indlemmet en sådan i det officielle modelprogram - ejheller den Q4, som der også har været forlydender om.

  • Audi nøjes ikke med Q-modeller, men har også vist dette koncept til en Allrad Shooting Brake.

Audi viser mere Q’rage

Audi vil fremover satse endnu mere på 4-hjulstrukne crossover-modeller

Hvis det går, som Audi-bossen Rupert Stadler forestiller sig, vil Audi i løbet af de kommende 10 år lancere omkring 50-60 nye modeller med henblik på at booste selskabets salg.
Men det bliver tilsyneladende ikke, som nogle havde ventet, med en pendant til VW Up, Seat Mii og Skoda CityGo. Audi A1 forbliver med at være den mindste i modeludvalget!
Derimod er der lagt an til en udvidelse af Audi’s 4-hjulstrukne modelprogram og baseret på ny teknologi i overensstemmelse med selskabets mantra ”Vorsprung durch Technik“.

45 pct. af salget i 2020

Ved det internationale motorshow i Beijing præsenterede Audi det nye koncept TT Offroad, der tidligere har været vist som konceptbil.
I forbindelse hermed fik Rupert Stadler antydet, hvordan han ser Audi udvikle sig frem mod år 2020.
Han forestiller sig, at Audi udvider SUV-programmet i et sådant omfang, at Q-serien i 2020 vil tegne sig for omkring 45 pct. af selskabets bilsalg.

Fra Q1 til Q9

Det skal baseres på et modelserie, der strækker sig fra en Q1 crossover til en Q8 i toppen – en coupéagtig model som supplement til den nuværende topmodel Q7.
Måske der tilmed kan blive tale om en endnu større Q9 i toppen af SUV-programmet. Dét kommer an på, hvad direktionen siger til projektet.
Mellem disse kan der så blive plads til en Q5-baseret coupévariant med betegnelsen Q6. Ligesom en Q4 kan komme på tale – nogle ser allerede nu TT Offroad-konceptet som forløber for en sådan; en coupévariant som suppleres af en regulær SUV.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *