• Ingen tvivl om, at VW's egen Bentley Bentayga skal have kjolen op i ganghøjde, hvis den skal løbe fra Audi Q8

  • Visse bilmærker har udtrykt en vis tilbageholdenhed for ikke at virke for monstrøse i deres design. Den bekymring deler Audi ikke

Audi Q8 er officiel

Lige efter nytår præsenterer Audi en næsten produktionsklar af monster-SUV'en Audi Q8, der skal erstatte gamle Q7

Det er snart ikke til at finde hoved og hale i alle de SUV’er, Volkswagen-koncernen efterhånden har på programmet. Næste i rækken bliver Audi Q8, som Audi præsenterer på januar måneds North American International Auto Show (NAIAS) i Detroit.

Audi fortæller, at konceptbilen, de viser på standen i Detroit er meget tæt på den produktionsklare model, men mon ikke vi lige får lov til at se en konceptudgave mere i løbet af år, før den endelig Q8 bliver afsløret om et års tid.

Atlas og Cayenne

De foreløbige oplysninger går på, at den enorme SUV skal være gadeklar i 2019, så det passer meget godt med, at du allerede nu har teknikken og maskineriet klar men mangler den endelige finpudsning baseret på publikums reaktioner.

I USA har Volkswagen i forvejen et kæmpe-apparat ved navn Atlas rullende omkring, mens Porsche Cayenne både får alvorlig konkurrence og temmelig sikkert kommer til at dele motorer med Audi Q8.

Størrelse McDrive

Audi fortæller om konceptbilen Audi Q8, at den er tæt på seriemodellen, og at den er ‘en syntese af en coupés emotionelle linjeføring og en SUVs praktiske rummelighed.’

I praksis betyder det vist bare, at der er plads til voksne mænd størrelse McDrive, og at den ser hamrende godt ud.

Prestige i særklasse

– Med Audi Q8 concept har vi skabt en ny spydspids inden for vores Q-modelrække. Dens design formidler sportslighed og prestige i særklasse, pipper Audi designchef Marc Lichte.

– Og i den forbindelse er det vigtigt for os, at konceptbilen til trods for den lave taglinje byder på en rummelig kabine med fire ligeværdige siddepladser, forklarer han.

Ur-Quattro

Konceptbilens front har en imponerende fremtoning. Den ottekantede singleframe er markant bredere end på de aktuelle seriemodeller fra Audi. Den er trukket langt frem og har en markant udformning.

Mange designelementer på Q8 concept henviser til Audi Ur-quattroen fra 1980’erne. Dertil hører den ekstremt lave og samtidig meget brede C-stolpe samt de kraftige, ekstra brede skuldre over hjulene.

Overflødighedshorn

Selv om man skulle synes, at Volkswagen med sit omfattende og fortsat ekspanderende SUV-program er godt polstret i konkurrencen med umiddelbart konkurrenter som BMW X6 og Mercedes GLC Coupé, synes strategien altså at være en slags overflødighedshorn.

Hvis en kunde har svært ved at beslutte sig, vil VW sikre sig, at også de mest indlysende alternativer kommer fra Wolfsburg-forretningen.

Audi Q8 e-Tron

Under motorhjelmen på Audi Q8 vil vi temmelig sikkert finde den Porsche-designde V8 biturbo benzinmotor, mens mere europæisk fristende bliver 4.0 V8 TDI med elektrisk turbo samt en V6 TDI-drevet plugin hybrid.

Senere er det næsten uundgåeligt, at Audi sender en Q8 e-Tron på gaden, eftersom VW har et erklæret mål om, 15 procent af salget skal være elbiler inden 2025.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *