Audi går i front med ny supermotor

Hvis det virkeligt passer, svarer det vel til at være foran med 3-4 mål før returkampen. Ikke desto mindre påstår de ringmærkede tyskerne, at de har præsteret en 2.0 TFSI med 190 hk, som via ‘en banebrydende ny forbrændingsmetode’ skulle være i stand til at bryde de 20 km på en liter benzin i en Audi A4.
Ifølge Audis øverste chef for den tekniske udvikling, Ulrich Hackenberg, handler det om rightsizing.
– I forbindelse med rightsizing handler det om det optimale samspil mellem bilklasse, slagvolumen, ydelse, drejningsmoment og effektivitetsforhold under dagligdagsbetingelser. Vores nye 2.0 TFSI er et mønstereksempel på Vorsprung durch Technik, siger han.
Den 4-cylindrede motor leverer 190 hk og et drejningsmoment på 320 Nm fra en slagvolumen på 1.984 ccm. Det store drejningsmoment er til rådighed i et stort omdrejningsområde fra 1.450 til 4.400 omdrejninger i minuttet, hvilket i princippet gør den velegnet til stort set enhver form for bilkørsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *