• Brændelscellen danner strøm fra brint, og eneste restprodukt er rent vand.

  • Grove dæk fra BF Goodrich, som måler 92,5 cm i omkreds.

  • Brændselscellen kan bruges som generator i ødemarken.

  • ZH2 er baseret på den almindelige Colorado, men er forlænget.

Det amerikanske militær vil køre på brint

Med lydløs motor og 92 cm store hjul er Chevrolets nye koncept den perfekte kampmaskine for fremtidens amerikanske hær

Digital fotografering, gaffatape, superlim, atomkraft, Virtuel Reality og internettet – det er alle opfindelser, som det amerikanske forsvar har udviklet. U.S. Army Tank Automotive Research, Development and Engineering Center (TARDEC) er en af de drivende kræfter, og er noget nær den virkelige udgave af Stark Industries i Iron Man-filmene. Nu har afdelingen bedt Chevrolet om at udvikle et køretøj til fremtiden, og det skal bruge brint som drivkraft.

Say what – Chevrolet Colorado med diesel

ZH2 hedder modellen, og den er baseret på den amerikanske udgave af Chevrolet Colorado. Modellen er strukket og forstærket, og så er undervognen opgraderet til at kunne klar hårdt terræn og for at gøre plads til 37 tommer store hjul (92,5 cm). Med de store hjul vokser højden til 198 cm, og Colorado ZH2 er 213 cm bred.

Lydløs sniger

Den normale 3,6-liters benzin-V6’er eller 2,8-liters dieselmotor er skiftet til en brændselscelle, som danner strøm via brint. Chevrolet oplyser ikke hvor stor effekten er, men de nævner, at en af fordelene er et stort moment fra elmotorerne. En anden fordel er også, at brændselscellen kan bruges som kraftværk i øde omgivelser. Eneste biprodukt fra brinten er rent drikkevand, som militæret eksperimenterer med at anvende samtidig.

Brintbiler har trange kår

Brintdriften betyder også, at ZH2 er næsten lydløs og udleder langt mindre varme, hvilket gør den velegnet til at stealth-opgaver.

Militæret og Chevrolet har udviklet ZH2 på under et år, og modellen skal nu testes ud til ekstremer, så man kan få afklaret, om brint er lige så en god ide som internet og superlim.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *