• VW Amarok er ikke hård nok til Australien – det mener den australske chef for VW's erhvevsbiler, at kunderne derovre tror

  • Amarok får et facelift allerede i 2016

Amarok er ikke hård nok

VW’s australske varevognschef tror ikke, at køberne synes, at Amarok er hård nok til at slå Hilux

Det er dukket interessante informationer op fra Australien. Det australske magasin caradvice.com.au har snakket med den australske direktør for VW’s erhvervsbiler, Carlos Santos, som afslører, at han tror, de krævende australske kunder, opfatter Amarok som blødere end konkurrenterne.

– Vi mangler stadig at få opbygget respekten og få skabt det der image af hårdhed, for det er jeg ikke sikker på, at vi har endnu, og det er derfor, jeg tror, der er meget mere potentiale….(i Australien) bliver du nødt til at vise dit værd, fortæller Carlos Santos.

VW Amarok i ultimativt regi

Australien er et specielt marked, netop når det kommer til pickups, eller utes, som de kaldes dernede. Hvert år sælges der 160.000 biler, men typisk bliver bilerne kørt langt hårdere end noget andet sted i verden, så det bruger bilproducenterne gerne som et blåstempel.

Ny Amarok på vej

Carlos Santos sagde også en anden interessant ting. Amarok vil få et facelift allerede i løbet af 2016. Det er vigtigt, for i løbet af året får vi både en ny Nissan Navara og en ny Toyota Hilux, så Amarok, der stammer fra 2011, skal strammes op for at kunne følge med de nye skarpe konkurrenter.

Toyota Hilux – opfrisket udødelighed

Detaljerne er endnu få, men Amarok vil formentlig få et opdateret interiører i stil med den nye Transporter T6, og det er også sandsynligt at specielt multimedie-anlægget bliver opgraderet med Apple CarPlay og Android Auto, der giver mulighed for at bruge flere smartphones-features i bilen. Formentlig kommer der også nye udstyrsversioner og mere sikkerhedsudstyr som automatisk nødbremse. Man skal dog ikke forvente de store tekniske ændringer på chassis, undervogn eller den 2-liters dieselmotor. Det samme gælder designet, som nok også fortsat vil ligne sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *