Amarok Amok i Wörthersee

Nyere tids mest avancerede og på mange måder mest kapable offroader, VW Amarok, er bygget om til service-vogn i en vild lowrider udgave – af Volkswagen

Volkswagen Erhvervsbiler har begejstret det entusiastiske publikum ved den årlige festival for GTI entusiaster på bredden af ​​søen Wörthersee i Østrig med en vild koncept-version af Amarok. Den drives af en 3,0-liters V6 TDI-motor med en effekt på 272 hk og et drejningsmoment på 600 Nm.

Power-Pickup, som den meget passende kaldes, er baseret på en Amarok single cab og er udformet som et rullende værksted til med reservedele, værktøj og løbsudstyr.

Den præsterer en 0-100 sprint på 7,9 sekunder i kombination med et otte-trins automatgear og permanent firehjulstræk – 4MOTION.

Det – opjusterede – udvendige design har fået forstørret hjulkasserne, så de kan rumme de 22 tommer alufælge, er blevet sænket 80 mm, er blevet monteret med bi-xenon forlygter med kromlister og -gitter plus et større nedre luftindtag.

Otte tommer skærm og subwoofer

 

Den dobbelte udstødning er bygget ind i en sort kulfiber diffusor, der sammen med tonede baglygter og røde, hvide og sorte side-lister fortæller om bilens oprindelse.

Og skulle nogen være i tvivl, så har VW for en sikkerheds skyld skrevet ’Wörthersee 2013’ på dørene.

Indvendigt er instrumentbord, dørbeklædningerne og de super fede Nubuck læder sportssæder holdt i samme sorte, røde og hvide farvetema. In-Car underholdning leveres via et infotainment-system med en otte-tommer touchscreen og 500 watt subwoofer.

Skulle miraklet ske, og Amarok Power Pickup går i produktion i en eller anden variant, lover vi, at altomvarebiler larmer mest i køen for at få lov til at teste den.

Men det er nok svært at forestille sig, at markedet er stort for sådan en fætter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *