• Mercedes E-Klasse All-Terrain er et komfortabelt kompromis for dem, der har brug for at kunne komme frem over alt.

  • Kabinen i den nye E-Klasse er en af modellens bedste salgsargumenter.

  • All-Terrain adskiller sig fra sine familiemedlemmer i E-Klassen ved at have et dedikeret offroad-køreprogram. Her er frihøjden 159 mm.

  • E-Klasse All-Terrain er en konge af alperne.

Alpernes konge

Mercedes har lanceret den seneste tilføjelse til E-Klasse-familien. All-Terrain er ikke bange for hverken sne, bjerge eller lidt terræn.

Mercedes seneste E-Klasse fortjener at være kendt som en bil, der er andet end udkørte taxaer og piberygende konservative. Den seneste model findes i nu i fire forskellige varianter. Senest har Mercedes tilføjet All-Terrain til familien, og netop den henvender sig til folk, der foretrækker gummistøvler frem for høje hæle – sådan da.

Som navnet antyder, er All-Terrain rettet mod den aktive familie, som har brug for den almindelige E-Klasse Estates praktiske evner, men som også har meget fritid, der bruges væk fra asfaltens begrænsende muligheder, og for at vise All-Terrains evner, har Mercedes arrangeret en tur på en lukket bjergvej, som tager os op i 2.500 meters højde. Vejen snor sig ud og ind og byder både på pletvis is, snedækkede hårnålesving og forræderisk isslag. Udfordringerne til trods, er der ikke et eneste tidspunkt, hvor E-Klassen mister den ophøjede ro. Gennem sving deles firehjulstrækket, de effektive Pirrelli-vinterdæk og det avancerede ESP-system om at administrere motorens effekt, så vi hverken understyrer eller overstyrer ind i en snedrive – eller ud over en bjergkant. Selv i Sports-indstillingen er der ingen grund til at være parat med kontrastyringen selv, for ESP’en fanger bagenden, og måske mere imponerende neutralisere den understyring, selv når det burde være fysisk umuligt på en spejlblank overflade. Det føles overbevisende sikkert.

Den lille forskel

Teknisk er der ikke meget, der adskiller All-Terrain sig fra den almindelige E-Klasse Estate. Visuelt har den fået en gang plastik på hjulkasserne, en let ændret front, og så er firehjulstræk selvfølgelig standard, ligesom luftaffjedring. Netop affjedringen giver 29 mm ekstra frihøjde, som er praktisk til den næste udfordring, Mercedes har linet op for os.

Opel Astra ST – årets bil stationcar

Vi skal på en kort rute gennem i frossen skov, hvor der med garanti aldrig har været elefanter. Grantræerne står nemlig så tæt, at de næsten lukker det sparsomme dagslys ude. Det meste af ruten peger op, og underlaget er hårdt frosset og stenet, men All-Terrain tøver ikke. Takket være snedig elektronik, der sørger for at bremse hvert hjul individuelt, hvis et hjul spinder, kan vi fortsætte ubesværet op ad de stejle grusveje. Faktisk er All-Terrains største udfordring her, at den trods alt har en begrænset frihøjde på 156 mm. Det betyder til dels, at All-Terrain har svært ved at komme ind over rødder og træstubbe, men også at den har begrænset fjedrevandring, så den simpelthen løfter et hjul fra jorden over svære ujævnheder.

Alpeveje

Skovturen viser, at All-Terrain med garanti kan klare en hvilken som helst dansk sommerhusindkørsel, også selvom der ligger bunker af sne. Men fordelen ved All-Terrain er, at man får alle den almindelige E-Klasses fordele. De blandt andet en ekstremt lækker kabine med lækre materialer, gode sæder, og to store skærme på instrumentbordet. E-Klasse stationcar er rummelig, men ikke sammenlignet med Mercedes traditionelle varebiler. I Van-versionen er lastrummet 2.005 mm langt og varerummet tager 1.800 liter.

Volvo med vandrestøvler

På motorvejen er den nye 2-liters dieselmotor med 194 hk tyst og helt vibrationsfri, og sammen med den 8-trins automatgearkasse giver det afslappet kørsel kilometer efter kilometer. Mercedes Drive Pilot-systemet er en avanceret fartpilot, der til dels kan overtage kørslen for dig, og den fungerer fremragende. Drive Pilot justerer tilmed hastigheden selv efter vejskilte.
Eneste fremtrædende minus ved All-Terrain er, at den dynamiske del af kørslen lider under det højere tyngdepunkt. På de snoede alpeveje virker den tungere, og den høje karrosse krænger mærkbart, som en elefant, der skal danse quickstep. Styretøjet er langsomt, og All-Terrain er ikke glad for retningsskift.

All-Terrain er ikke en bil, du køber, hvis du har brug for oceaner af plads, men den er ekstremt kapabel og komfortabel i vinterføre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *