• KEP-vinderne er fra venstre Mercedes-Benz Sprinter, Mercedes-Benz Vito, Fiat Doblo, Toyota Proace og Fiat Ducato. Foto: Thomas Kueppers

  • Mercedes-Benz Sprinter har gennem årene været en af de foretrukne KEP-biler i den tunge klasse

  • Fiat Ducato var også på KEP-skammelen i 2014

  • Fiat Doblo blev den overordnede vinder i klassen op til 2,7 tons totalvægt

  • Mercedes-Benz Vito har i mange år været en fast KEP-favorit

Årets bedste varebiler til pakkekørsel

Tyskerne kører cirka 3 milliarder pakker ud om året, så de kigger nøje på hvilke varebiler, de bruger. Her er deres favoritter

Internethandlen buldrer derudaf – ikke mindst i Tyskland, hvor der hvert år køres cirka 3 milliarder pakker og andre forsendelser ud til modtagerne.

Tysklands branche for pakketransport hedder KEP, der står for Kurier, Express og Paket. Branchen forventer, at pakketransporterne til være steget til 3,8 milliarder forsendelser i 2020.

Kåring nummer 16

Så det er i tyskernes øjne ikke helt ligegyldigt, hvilke varebiler, der skal tage slæbet. Branchen samles derfor hvert år til en kåring af de varebiler, de mener er bedst egnet til opgaven.

Årets kåring – KEP-Transporter 2017 – var den 16. i rækken. Den fandt sted den 25. april efter to dages testkørsler i Nauen ved Berlin, hvor en jury på 14 medlemmer fra KEP-branchen kørte 111 ture på tilsammen 4000 km i de kandiderende varebiler.

Tre vægtklasser

Til bedømmelse var: Fiat Doblò Cargo (1,4 liter/120 HK), Mercedes-Benz Citan (1,4 liter/110 HK), Citroen Jumpy (L2 Blue HDi 115 HK), Peugeot Expert (L3 Blue HDi 120 HK), Toyota Proace (L2), Fiat Talento (1,6 liter/145 HK), Mercedes-Benz Vito (2,1 liter/163 HK), Fiat Ducato (2,3 liter/150 HK) og Mercedes-Benz Sprinter (2,1 liter/143 HK).

Bilerne fordeler sig i vægtklasserne op til henholdsvis 2,7 tons, 3,3 tons og 3,5 tons. Der uddeles priser i hver vægtklasse. Én pris til den overordnede vinder og én til den bedste importerede bil. Begge priser kan også tilfalde én bil.

Mercedes dominerede

Vinderen i vægtklassen op til 2,7 tons blev Fiat Doblo, der som importeret bil også blev den overordnede vinder. Op til 3,3 tons blev det Mercedes-Benz Vito med Toyota Proace som den bedste importbil.

I den tungeste klasse sejrede Mercedes-Benz Sprinter med Fiat Ducato som eneste rival i klassen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *