• Transport 2015 er Skandinaviens største indendørs fagmesse for transportbranchen og finder sted i MCH Messecenter Herning fra 19.-22. marts 2015. Læs mere på transport-messen.dk

200 udstillere til Transport 2015

Allerede her tre måneder før startskuddet går til Skandinaviens største indendørs transportmesse, har over 200 udstillere tilmeldt sig Transport 2015 i MCH Messecenter Herning

I samarbejde med udstillere og transportmessens 24 besøgsambassadører er der arbejdet intenst på at sikre et solidt og fremtidigt fundament for messen. Et af målene har været at tiltrække flere udstillere til Transport 2015, der finder sted fra den 19. til den 22. marts 2015, så bredden på messen også er stærkt repræsenteret.

Allerede i sommer meldte flere lastbilimportører samt hele bus-sektoren deres ankomst, og siden har nye såvel som gamle udstillere meldt sig klar. Samlet byder messen nu på 202 udstillere, som fordeler sig i ni udstillingshaller.

Spændende aktiviteter

– Vi er glade for den store opbakning, som vi har fået til Transport 2015. Vi har haft et mål om 200 udstillere på messen, og at det allerede er opnået inden jul, er over al forventning, fortæller projektleder Betina Engholm, MCH, som samtidig glæder sig over et spændende aktivitetsniveau.

Nissan i priskrig mod tiden

Frankrig afskaffer dieselmotoren

– Jeg bliver nødt til at fremhæve Årets Opbygning. En aktivitet, som vi har udviklet sammen med besøgsambassadørerne, og som omfatter en specialudstilling med fokus på opbygninger og i særdeleshed fagligheden bag opbygningerne.

Fest for feltet

Et dommerpanel kårer sammen med publikum Årets Opbygning lørdag den 21. marts til Årets Transportfest, hvor alle i branchen har mulighed for at være med til et brag af en fest.

Feltet af udstillere spænder bredt på Transport 2015. Lastbiler, busser, varebiler, opbygninger, trailere, kraner, renovation, it, serviceydelser og tilbehør krydres med et spændende aktivitetsprogram, som blandt andet indebærer politisk debat, en god karrierevej, veteranlastbiludstilling og meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *