17 varianter af den nye Seat Leon

Er du til en kompakt varebil i personbilstørrelse, er der masser at vælge iblandt. Eksempelvis er der hele 17 forskellilge varianter af den nye Seat Leon, fra en 86 hk Essence med 3-cyl. TSI-motor på 1,2 liter til en 184 hk FR med en 4-cyl. TDI-motor på 2,0 liter. Mellem disse er der syv motorvarianter og yderligere to udstyrsversioner. Prisniveauet er fra 117.536 kr. til 216.900 kr., begge excl. moms. Den mindste har et normtal på 19,2 km/l og koster 560 kr. halvårligt i ejerafgift, den største har et normtal på 23,3 km/l og er ejerafgiften 1.380 kr. halvårligt. Krævende bilkøbere, der efterspørger tekniske raffinementer, går ikke forgæves til en Leon, der kan udstyres med en lang række sikkerhedsdetaljer såsom: 7 airbags, miltikollisionsbremsesystem, indbygget kamera med overvågning og advarsel mod utilsigtet vognbaneskift, fjernlysassistent, træthedsovervågning- og alarm – altsammen detaljer, som tidligere var forbeholdt absolutte luksusbiler. På det tekniske plan er det også muligt at vælge sin Leon med dobbeltkoblet DSG-gear og 7-trins automatgear.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *