17.000 km langt trip til

Efter henved 50 dages og 17.000 kilometers kørsel nåede hidtil længste overland-ekspedition i nyere tid omsider målet: Bejing Motor Show. Ekspeditionen blev gennemført med Discovery-model nummer en million i spidsen. Karavanen kørte gennem 13 lande for at nå målet, der også havde til formål at rejse en million pund til Røde Kors. Den lange tur gik via snedækkede alper og øde ørkeners solstegte sandbjerge gennem vekslende og krævende terræn, som en Discovery er konstrueret til at klare. Ekspeditionen ad den gamle silkerute blev fastholdt med 17.000 fotos og 80 timers videooptagelser. Ekspeditionen havde også en symbolsk krølle ved at have start i Land Rovers hjemstavn og mål i Kina, som er selskabets hurtigst voksende marked. Discoveryen får senere fast plads i Heritage Museum i Gaydon nær Land Rovers hovedsæde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *