• Den 4-liters V8'er er avanceret – sådan skal det være med en litereffekt på over 100 hk.

  • Audi SQ7 – verdens kraftigste diesel-SUV – ifølge Audi selv.

  • Det 48-volts batteri til den elektriske kompressor ligger under bagagerummet.

Uendeligt bundtræk

Audi har præsenteret verdens kraftigste diesel-SUV – 900 Nm fra 1.000 o/min

Audi har netop løftet sløret for en nye udgave af deres store SUV, Q7. Modellen hedder SQ7, og den er, ifølge Audi selv, verdens kraftigste diesel-SUV. Motoren er nemlig en helt nyudviklet V8’er på fire liter. Ydelsen er 435 hk og monumentale 900 Nm allerede ved 1.000 o/min. Det skulle garantere tæt ved uendeligt bundtræk, og 0 til 100 km/t overstås på bare 4,8 sekunder for den tunge SUV.

Audis mindste SUV bliver kæmpe

Men faktisk er det ikke kun litereffekten på over 100 hk, som er imponerende. Mest interessant er det faktum, at hele momentet er tilstede allerede fra 1.000 o/min, kun lige over tomgang. Grunden til, at Audi har kunnet bygge en så bundstærk motor skal findes i turboladningen. Normalt drives sådan en nemlig af udstødningsgas, og det betyder, at motoren ’skal i gang’, før der er nok tryk på udstødningsgassen til at drive en turbine, som så kan suge luft ind i motoren. Audis revolutionerende måde er at bruge strøm i stedet, så i stedet for en turbo bruger de en kompressor. Systemet kalder de for electric powered compressor (EPC).

Strøm på

Den 7 kW kraftige kompressor kan spinde med op til 70.000 o/min, og skulle eliminere ‘turbotøven’ fuldstændig. Batteriet, der driver kompressoren, er 48-volts, og er placeret under bagagerummet. På trods af den voldsomme effekt, skulle SQ7 alligevel have et brændstofforbrug, der svarer til en V6’er. Den store bil er opgivet til at køre 13,51 km/l og udlede 194 g/km CO2.

Super Audi Q7 kommer til sommer

Audis 8-trins automatgearkasse er blevet opdateret for at kunne håndtere de mange kræfter, og firmaet lover, at gearskiftene nu sker både hurtigere og mere økonomisk. I Tyskland starter SQ7 ved 670.734 kr., men det er selvfølgelig uden dansk afgift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *