• Godt og råt nyt fra verdens mest succesrige arbejdshest, Toyota Hilux med ny 2,4-liters diesel

  • Ja, de kunne godt snart tage at frigive billeder af varebilen. Her er et billede af en bus, mens vi venter

Hilux og trillinger i Geneve

Toyota har både Europa- og verdenspremiere på Geneve Auto Show

Vi så allerede billederne sidste år, som du kan se i vores første omtaler af 8. – skriver og gentager ottende – generation af Toyota Hilux. Grunden til, at vi var så tidligt ude, er, at Hilux for længst er blevet præsenteret og kører i Asien.

Foreløbigt ved vi, at Hilux kommer til Europa med en Euro6-version af den ‘lille’ 2,4-liters motor, vi skrev om sidste år. Det er endnu uvist, om den store 2,8’er kommer til Danmark – endsige Europa.
At dømme ud fra det første billede er de ydre rammer identiske med de asiatiske.

Bedste i Europa

Toyota Hilux har i flere år har markeret sig som den absolut mest hårdføre og populære pickup i Eruopa. I 2015 blev Hilux således endnu engang den mest solgte pickup i Europa med knap 35.000 solgte biler, mens Hilux i Danmark også distancerede alle andre konkurrenter med flere længder med en markedsandel på 33 procent.

Ottende generation af Toyota Hilux får Europapremiere på biludstillingen i Geneve. Den har fået en ny og stærkere chassisramme, ligesom 2,5’erens afløser, den nye 2,4 D4-D bliver stærkere og mere brændstofeffektiv end sin forgænger.

Trillinger med bagruder

Den længe ventede Proace og dens trillingesøstre fra PSA. Citroën Jumpy og Peugeot Expert vises også for første gang. Desværre holder de billeder af van-udgaverne tæt ind til kroppen, så det kun er de knap så relevante minibus-udgaver, vi kan vise.

Til gengæld ved vi fra de producerende PSA presse-folk, at motoriseringen og modeludvalget som varebil kommer til at omfatte tre karosseri-længder, og de første meldinger fra bus-verdenen lyder på, at den nye, flaksible platform skulle præstere mere kontante køreegenskaber end den nuværende.

Verdenspremiere på gaden kommer til at ligge i andet kvartal, mens vi herhjemme kan forvente intro lige efter sommerferien.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *