• Renault sælger rigtigt mange varebiler, og med ekstra satsning på Pro+ og Expert Pro+ forhandlere vil de konsolidere deres tredjeplads på salgslisterne

Renault presser Ford og VW

Renault er godt på vej til at skubbe Volkswagen ned på tredjepladsen i varebilernes salgsstatistik

Renault har vundet markedsandele hvert år de sidste otte år, og på varebiler er de godt på vej til at kunne bide skeer med de store drenge, Ford og Volkswagen, som er de eneste, der overgår det franske mærke i Danmark.

– Vi skal vokse til 15 procent sammenlagt på Renault og Dacia vans, siger pressechef i Renault Danmark, Søren Hyltoft.
– Og det skal vi gøre ved at fortsætte det rigtigt gode salg på Trafic og Master, som begge er steget rigtigt meget.

Storkunder

Trafic er steget med 60 procent og Master med 55 procent fra ’14-’15, og det forventer Reanult vil fortsætte i 2016.
– Vi har jo nogle sindssygt gode varebiler i både Master og Trafic. Der er nye motorer og gode priser, som konkurrenterne har svært ved at matche, siger han.

I 2015 langede de 1.900 Trafic og 1.400 Master over disken. Et godt bidrag til tallene er nogle store udbudskunder som TDC og Posten, der har lagt solide ordrer. Uden nyheder på de to traditionelle varebiler er forventningen kun omkring status quo i ’16.

Fokus på PC vans

Så er ambitionerne straks større på de ombyggede personbiler, de såkaldte PC vans, som er faldet 11 procent i forhold til 2014.
– Resten af varebilsalget har aldrig været så godt som nu. Det er virkeligt imponerende, siger Hyltoft, som sammen med den øvrige Renault-organisation i år vil gøre en ekstra indsats på PC vans.

– For nogle år siden havde vi fokus på salg af PC vans, og det virkede rigtigt godt. I 2015 slækkede vi lidt på det fokus, hvilket betød et decideret fald i salget i 2015. Vi ved, at vi kan øge det ved at yde en ekstra indsats; ved at sørge for, at vores forhandlere har ombyggede personbiler stående. Vi kan se, det sælger, når vi har bilerne stående hos forhandlerne, og det skal vi være bedre til, siger pressechefen.

Elitedivision

I løbet af foråret sparker Renault deres satsning på varebiler til erhvervskunder i gang. Projektet med en række dedikerede Pro+ forhandlere har simret i et halvt års tid, og fyres officielt af i næste måned. D3e nye forhandlere hedder Expert Pro+ og er en lille elitedivision, der skal sikre den franske position på det danske marked.

På PC vans er forventningerne store til blandt andet Captur, den nye Kadjar og Dacia-modellerne Duster og Logan.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *