• Tillykke med de 75 år Jeep. Her ses Jeep Wrangler i 75th Anniversary Edition.

  • Jeep Grand Cherokee 75th Anniversary Edition

  • Jeep Cherokee 75th Anniversary Edition

  • Jeep Renegade 75th Anniversary Edition

Veteranen fylder 75

Jeep fejrer sin egen 75 års fødselsdag med specialmodeller

Havde det ikke været for Jeep, så havde vi måske alle snakket tysk og haft ondt i højre arm efter at have heilet for ‘Der Führer’ dagen lang. Takket være den sejlivede lille firehjulstrækker, kunne De Allierede sparke Hitler og hans kumpaner på porten i 1945. Meget er sket siden 1941, hvor den første GP (På amerikansk bliver det hurtigt til Jeep) eller General Purpose kørte op af trapperne ved den amerikanske kongres.

Djævle-Jeep kommer til Danmark

I år er det 75 år siden at firmaet blev grundlagt, og det fejrer Jeep med en række specialmodeller. Først og fremmest er der Wrangler, som på trods af moderne tekniske opfindelser, som skruefjedre og elektronisk motorstyring, har en lige blodlinje til veteranen. 75th Anniversary Edition har Goodyear Wrangler Silent Armor dæk, som skulle være særligt holdbare. Modellen kendes også på en speciel kofanger, hvor det yderste kan pilles af. Det er praktisk hvis man skal over høje forhindringer som klipper eller væltede træer.

Jeep Grand Cherokee kommer også en specialudgave med en unik grill, som adskiller den fra andre versioner. Lakeringen er en speciel bronzefarve, og fælgene måler 18 eller 20 tommer. Et stort soltag og specielle sæder runder modellen af.

Opkomlingerne

Det er ikke sikkert, at bedstefar Jeep ville bifalde de dovne, og uopdragne børnebørn i form af den nye Cherokee og Renegade – de er begge baseret på en bilplatform. Og det vil nok ikke trøste hardcore Jeepfans, at 75th Anniversary-udgaverne får mere udstyr.

Jeep Cherokee hacket – mens den kører på motorvejen

Cherokee får samme bronzefarve som storebror Grand Cherokee, og så får den et sæt 18 tommer fælge. Hele to soltag, og så får Cherokee-sæderne et unikt gore-tex indtræk. Renegade, som er mærkets mindste model, får også soltag, kaldet MyRoof, og 18 tommer fælge. Anlægget leveres af Beats Audio – måske det kan spille en fødselsdagssang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *