• VW-koncernen har stoppet salget af deres dieselbiler i Sydkorea, fordi landets miljøministerium mistænker koncernen for at have snydt med dokumentationen af modeller.

Det er slut med ‘Das Auto’

Et nyt image skal der til, så VW dropper udtrykket ‘Das Auto’ i sine reklamer

Salgstalene så godt ud. VW-gruppen var umulige at røre og var faktisk på vej til at slå Toyota som verdens mest sælgende bilmærke. I 2014 var der kun 90.000 biler mellem det japanske bilmærke og VW-gruppen. Det var en bedrift, der gjorde tyskerne kække. Så kække, at man siden 2007 har brugt udtrykket ‘Das Auto’, som nok bedst kan oversættes til Bilen. Men med en skandale som dieselgate, er det på tide at sadle om, og vælge den mere udmyge vej.

VW lægger kortene på bordet

Fremover skal det berømte, men simple VW-logo følges af et simpelt ‘Volkswagen’. Kilder hos VW vil dog ikke dødsdømme ‘Das Auto’ endnu. Om det kan vende strømmen, vil tiden vise, men en ting er helt sikker. VW har taget et ordentligt slag for dieselgate. I september kom det nemlig frem, at mærket bevidst har programmeret motorstyringen i mange modeller, så den kunne registrere, om bilen blev testet i emissionstests eller kørte på rigtig vej, og dermed forurene mindre i tests.

Nedadgående salg

Herhjemme er VW stadig Danmarks mest populære mærke, men blandt andet i USA og Storbritannien har skandalen ramt hårdt. Derfor er det nødvendigt at vise nye og gamle kunder, at det store mærke er mere ydmyge fremover. Det udtalte en anonym medarbejder hos VW til Reuters.

VW klar med rettelser

VW’s pressestrategi har også været under beskydning. I november benægtede Audi, at der var snydesoftware i deres 3-liters diesel-V6’er, for kun tre uger senere at indrømme, at den havde samme type software. Først tre måneder efter skandalens start, holdt VW et åbent pressemøde, hvor journalister frit kunne stille spørgsmål. Indtil da skulle alle spørgsmål løbe ind på email.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *