• Nissan og Eaton vil genbruge bilbatterier til at lagre strøm til husholdning

Nissan forlænger batteriers levetid

Batterierne fra elbiler skal genbruges længe efter, bilen er skrottet, til for eksempel at lagre strøm fra solceller

Nissan har indgået et formelt et nyt partnerskab med Eaton Electronical, som har strømregulering som speciale. De vil samle deres respektive ekspertiser inden for henholdsvis lithium-ion-batterier og elektronisk strømregulering for at udvikle pålidelige og konkurrencedygtige energilagrings- og reguleringsteknologier, så lithium-ion-batterierne fra elbiler kan fortsætte med at være batterier langt ud over bilernes levetid.

Sammen vil de udvikle energilagrings- og reguleringscentre, hvor Nissans brugte lithium-ion-batterier kan genanvendes på en bæredygtig måde, når de ikke længere skal bruges i en bil. Med over 70 års erfaring med elbiler og over 50 års erfaring med elektronisk strømregulering er Nissan og Eaton godt klædt på til udfordringen.

Nær fremtid

– Batteriernes levetid som strømopbevaringsenheder overgår langt den normale levetid for en bil, siger Robert Lujan, der er Electric Vehicle Director hos Nissan Global.

– For at kunne lancere en kommercielt levedygtig løsning på markedet er der ikke kun behov for Nissans ekspertise inden for batterier, men også for den ekspertise inden for strømregulering, -styring og -integrering, som Eaton kan byde på. Partnerskabet er første skridt frem mod at kunne levere et fungerende system til vores kunder i en nær fremtid.

Solceller

Det første aktive modul vil omfatte en kombination af brugte LEAF-batterier, Eatons driftsikre elforsyningsteknologi (UPS) og solcellepaneler til selvstændig energilagring samt et reguleringssystem, som giver kunderne mulighed for at styre energiforbruget og -forsyningen – opkoblet til eller uafhængigt af elnettet.

Sprinter med luksus spa

Lagrings- og reguleringsmodulet bliver en relativt billig og langsigtet metode til udnyttelse af ren energi, hvilket yderligere styrker anvendelsen af vedvarende energi og giver større stabilitet og effektivitet i elnettet.
– Vi har i mange år produceret vores egne batterier på vores førende fabrikker over hele verden, og nu er vi klar til at forlænge levetiden for vores bilbatterier og dermed reducere behovet for at bruge yderligere af planetens ressourcer på at producere nye batterier, understregede Lujan.

Mindre merpriser

Cyrille Brisson, som er Vice President Marketing hos Eaton Electrical, tilføjer:
– Disse systemer vil virkelig bane vejen for en bredere anvendelse og implementering af vedvarende teknologier, der giver folk større kontrol over deres egen energiforsyning og deres eget energiforbrug.

Iveco Daily Electric

– De vidtrækkende fordele ved sådan en enhed omfatter forsyningssikkerhed, øget stabilitet og effektivitet i elnettet, mindre merpriser på el i travle perioder og mindre afhængighed af dyre brændstoffer som diesel til at kompensere for situationer med ingen eller dårlig adgang til elnettet.

250 km på en opladning

Offentliggørelsen af partnerskabet fandt sted i forbindelse med FN klimakonferencen (COP21), hvor Renault-Nissan-Alliancen stiller en flåde på 200 elbiler til rådighed for deltagerne.

Den nye Nissan LEAF 30 kWh har en rækkevidde på op til 250 km på en enkelt opladning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *